FORM – FARVE – ABSTRAKT – KONKRET
Den abstrakte kunst er erkendt for at stimulere kreativiteten og brugen af enkle former og stærke farver, der skaber livsglæde og begejstring. Det er netop disse udtryksformer, der har virket spændende for mig og den retning, jeg selv har haft stor interesse for indenfor kunsten.
I forbindelse med mit arbejde som indretningskonsulent, havde jeg mange muligheder for at besøge kunstmuseer og gallerier, der har givet mig store oplevelser og inspiration.
Det var disse besøg, der gav mig lysten til selv at forsøge mig som kunstner. Jeg begyndte i 1996 med kurser på Århus Kunstakademi. I 2004 begyndte jeg at udstille mine malerier i virksomheder, skoler, kunstforeninger og hospitalsafdelinger.
Det var en stor fornøjelse at sprede fornyelser i hverdagen, og være med til at skabe en positiv og farverig atmosfære i lokalerne.